Omkring 1800 var Arhus en lille, fortAettet handels- og handvAerksby beboet af godt 4.000 indbyggere og med torvene i byens midte som det okonomiske og sociale midtpunkt. Ved arhundredets slutning var indbyggertallet vokset til flere end 50.000, byen havde spredt sig ud over de middelalderlige grAenser, og dele af de omkringliggende sognekommuner og landsbyer var blevet indlemmet i kobstadskommunen. Nye kvarterer var opstaet med sAerlige beboer- og erhvervssammensAetninger, og selv om der stadig var mange sma handvAerksforetagender, la tyngden i byens erhvervsliv nu hos storhandelen og industrien. Byens udvikling afspejlede dermed forandringen af kobstAederne landet over. Bogen er koncentreret om en rAekke enkeltstudier, der sigter mod at give en ny forstaelse af den moderne bys fremkost. Byens forandring anses saledes ikke for at vAere et resultat af til-fAeldighedernes spil, idet byplanlAegningen og den kommunale forvaltning tillAegges en sAerlig betydning pa et tidligt tidspunkt. Nye tilgange og metoder anvendes for at forsta forandringen af byens rumlige strukturer. Med udnyttelsen af digitale kort pa grundlag af massekilder viser bogen, hvordan elektronisk visualisering i hojere grad end ord kan blotlAegge skiftende monstre i beboelse, erhverv og immigration.
